Er du lige flyttet til Nordfalster og vil vide noget om den ejendom du bor i, eller er du bare i al almindelighed interesseret i lokalhistorie, har vi måske det du søger.

Slægtsforsker du har vi kopier af kirkebøger ( indtil 1891), folketællinger, matrikelkort samt registreringer om mange mennesker og steder i vores dækningsområde, som er sognene: Brarup, Eskilstrup, Gundslev, Kippinge, Lillebrænde, Nørre Alslev, Nørre Kirkeby, Nørre Vedby, Stadager, Torkilstrup, Ønslev og Vålse.

Arkivet råder også over interviews med og om mange spændende mennesker og hændelser, optaget af Erik Bøgelund og Erik Hansen.
Båndene er overført til cd-rom som kan høres på Arkivet.